TRÆ

Kalkværksvej 1-5,
8000 Aarhus

Indflytning: 2024

Danmarks højeste træhus i genbrugsmaterialer

Vores kommende kontorhus TRÆ på Sydhavnen i Aarhus bliver noget helt særligt. TRÆ bliver Danmarks højeste træhus med sine 78 meter og 20 etager. Her der plads til virksomheder, der vil være en del af et kontorhus, hvor vi har tænkt over, hvilke materialer vi bruger, måden vi bygger på, og hvordan vi omgås hinanden.

Især anvendelsen af genbrugsmaterialer gør bygningen unik i det århusianske bybillede. TRÆ er en moderne og nytænkende hybrid mellem træ og beton, men får også sit særprægede facadeudtryk ved at blive sammensat af genbrugsmaterialer fra nedrivningsprojekter i Aarhus og omegn.

De varierede facadebeklædninger er blandt andet skabt af mursten, genbrugt træ og kasserede vindmøllevinger, der tilsammen skal nedbringe byggeriets klimaaftryk og begrænse CO2 udledningen fra byggepladsen under opførelsen.

TRÆ er tegnet af Lendager Arkitekter og støttet af Aarhus Kommunes klimafond.

Med TRÆ-projektet vil vi gerne flytte hegnspælene for, hvor bæredygtigt man kan bygge. Vi skal teste helt nye metoder inden for materialevalg, klimaaftryk og social bæredygtighed i et byggeri.

– Mikael Fogemann, ejendomsdirektør i PFA

Bliv en del af
Sydhavnskvarteret

TRÆ har en attraktiv placering i Aarhus spirende Sydhavnskvarter. Et område der er midt i en spændende forvandling mod at blive en pulserende og aktiv bydel med tusindvis af nye arbejdspladser og masser af byliv. Bag Sydhavnskvarteret ligger en visionær byplanlægning med en stærk ambition om at skabe et CO2-neutralt bysamfund i 2023, som TRÆs koncept skriver sig direkte ind i.

Med sin imponerende højde og sit iøjnefaldende arkitektoniske udtryk bliver TRÆ et særligt vartegn midt i det nye kvarter. Et kontorhus man lægger mærke til og imponeres af, når man bevæger sig gennem den mangfoldige bydel.

Er du interesseret i at høre mere? Så står vi klar til at hjælpe.

Find TRÆ

kvinde snakker med mand

Medarbejderglæde frem for alt

mand smiler

The Union arbejder systematisk med bæredygtighed

walk and talk forbi arbejdsstation

Fremtiden er fleksibel - det samme er The Union

to personer sidder i sofa

Få mere for mindre