Vi skiller os ud ved at tilbyde mere end bare kontorplads – vores pakke inkluderer en dedikeret vicevært service. Glem bekymringerne ved at skulle tage sig af daglige opgaver og fokuser i stedet på at drive jeres forretning. Hos The Union sørger vi for, at jeres kontormiljø altid står skarpt, så jeres medarbejdere møder ind til et sundt arbejdsmiljø – hver eneste dag.
En vicevært service der gør en forskel
Vi forstår vigtigheden af et velholdt og effektivt arbejdsmiljø. Med vores vicevært service er jeres kontorer altid i god stand. Fra rengøring og vedligeholdelse til praktisk assistance – vi sikrer, at jeres virksomhed kan køre derudaf i problemfrie rammer, imens I koncentrerer jer om kerneforretningen.
Tiden og overskuddet som vores servicerede lejemål kan give jer, er en god investering i virksomheden. Vi fjerner konkrete opgaver fra jeres skrivebord, såsom koordinering af håndværkere eller frokostordning, og vi tilbyder en ro i hverdagen til jeres medarbejdere, der kan bruge tiden effektivt, på lige præcis det, som de er bedst til. Vores vicevært service er en langsigtet investering i jeres forretning, der giver glade og mere effektive medarbejdere, samtidig med et lejemål der fungerer gnidningsfrit.
Medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø hos The Union
Hos The Union går vi ud over traditionel kontorudlejning. Vi forstår, at medarbejdertrivsel og et sundt arbejdsmiljø er afgørende for virksomhedens succes på længere sigt. Derfor har vi dedikeret os til at skabe kontorlokaler, der ikke kun opfylder jeres forretningsbehov, men også skaber en positiv og inspirerende atmosfære for jeres medarbejdere.
Udover vores tilbud om servicerede lejemål, der giver ro til fordybelse hos medarbejderne, arbejder vi også med at integrere løsninger i kontorerne, der sikrer et optimalt arbejdsmiljø. Alt dette gør vi med afsæt i stærke visioner fra PFA, der forstår hvordan medarbejdertrivsel er med til at gøre en virksomhed succesfuld. Vores kontorer er designet med fokus på trivsel, hvor hvert rum er nøje gennemtænkt til at fremme både produktivitet og velvære. Vi indtænker muligheder for naturligt lysindfald, god udluftning, grønne planter og mere til. Derfor tilbyder vi ikke kun moderne og funktionelle kontorer, men også attraktive fællesfaciliteter med en indretning, som understøtter trivsel. Fællesområderne inkluderer bl.a. kantine, mødelokaler og andre faciliteter, der alle bidrager til en positiv arbejdsdag. Inspireret af deleøkonomien tilbyder vi billige kontorfaciliteter i forhold til, hvis jeres virksomhed selv skulle etablere og drifte faciliteterne i eget lejemål.
I vores bestræbelser på at støtte medarbejdertrivsel inkluderer vores pakker også sundhedsanalyser. Vi ønsker, at jeres medarbejdere skal føle sig hørte og motiverede hver dag. Ved at vælge kontorudlejning hos The Union investerer I ikke kun i et sted at arbejde, men i et arbejdsmiljø, der fremmer trivsel, kreativitet og samarbejde. Velkommen til et kontor, hvor jeres medarbejdere trives og skaber resultater.
Vælg jeres næste kontor baseret på serviceniveau
Der er mange ting at overveje, når I skal vælge et kontor til jeres virksomhed. En af dem er serviceniveauet. Hos The Union tilbyder vi lejemål med forskellige niveauer af service, og vi tager gerne en snak med jer om hvilke services, der kan gavne jer. Book en behovsafklaring og del jeres overvejelser med os.
I et traditionelt kontorlejemål er det op til jeres virksomhed at håndtere alt internt. I kan selv vælge at tilføje ekstra services til jeres egne kontorlokaler efter behov. På udvalgte lokationer kan I også vælge vores all Inclusive-pakke, der omfatter et møbleret lejemål med flere services inkluderet i lejen. Ønsker I ekstra opmærksomhed på detaljerne, bør I udforske vores kontorhoteller, hvor vi har intensiveret serviceniveauet. Servicerede lejemål er nøglen til både sunde medarbejdere og en sund bundlinje.
Udforsk The Unions kontorløsninger:
Kontorlejemål
Her kan I leje hele, halve eller kvarte etager, og blive en del af vores flerbrugerkoncept, hvor I deler moderne faciliteter og udgifterne hertil med andre virksomheder.
All Inclusive kontorlejemål
Her kan I få komplet møblerede kontorer med hurtig indflytning og alt inkluderet i lejen. Her er drift af fællesfaciliteter, rengøring, vinduespudsning og kaffeløsning allerede inkluderet, og flere services kan tilvælges.
Kontorhotel
Her kan du leje kontorpladser eller kontorsuiter i vores premium kontorhoteller. Vi har skruet helt op for servicen, så I får hotelstemning på daglig basis.