Om lejemålet
På en af ejendommens øverste etager udbydes et lyst og indbydende lejemål med en fantastisk udsigt over byen, Aarhus Bugt og kig til lystbådehavnen.
Den gennemgående urbane stil skaber en karakterfuld og industriel atmosfære med synlige installationer, gulve i betonlook, god loftshøjde og store vinduespartier, som giver et flot lysindfald og lader udsigten blive en naturlig del af hverdagen.
Lejemålet rummer tekøkken, toiletter, mødelokaler, kopirum og et aflukket kontor. På samme etage finder I desuden den fælles business lounge, fælles mødelokaler samt en stor fælles tagterrasse.
I bliver en del af Pakhusene – Part of The Union. Et DGNB Guld-certificeret kontorhus med en stærk urban identitet og gennemtænkte fællesfaciliteter – fra gode parkeringsforhold til frokost tilberedt på stedet. Midt i byen. Tæt på vandet. Klar til ambitiøse virksomheder.
Lyder det som noget for jer? Vi glæder os til at vise lejemålet frem til jer.
| Leje pr. md. (ex drift og forbrug) | 59.080 kr. |
| Aconto forbrug | 0 kr. |
| Aconto driftsudgifter | 8.862 kr. |
| Servicebidrag | 0 kr. |
| Leje pr. md. inkl. drift og forbrug | 67.942 kr. |
| Leje pr. år (ex drift og forbrug) | 708.960 kr. |
| Aconto forbrug | 0 kr. |
| Aconto driftsudgifter | 106.344 kr. |
| Servicebidrag | 0 kr. |
| Leje pr. år inkl. drift og forbrug | 815.304 kr. |
Der tages forbehold for prisændringer.
| Anvendelse | Kontor |
| Betaling | Kvartalsvis forud |
| Depositum | 6 måneders husleje |
| Lejeregulering | Nettoprisindeks dog min. 2% |
| Uopsigelighed | Efter nærmere aftale |
| Opsigelsesvarsel | 6 måneder |
| Overtagelsestidspunkt | Nu |
unikke fordele og services:
Nyd de inspirerende rammer og sænk bare skuldrene. Alle fællesfaciliteter er fuldt servicerede. Vi faciliteter også gerne services til jeres eget kontor.
I vores brasserie byder husets køkken hver dag på sund og frisklavet mad i en høj kvalitet. Vi hjælper også gerne med mødeforplejning.
Som en del af The Union får I adgang til mødefaciliteter i vores andre kontorhuse i København Aarhus og Odense.
Vi hjælper jer med at dokumentere og minimere jeres klimaaftryk. Følg energiforbrug løbende og få udarbejdet et årligt CO₂-regnskab.
Kom godt (og nemt) på plads. Få favorable priser på flyttehjælp, gratis rådgivning om indretning og op til 45% rabat på nye møbler.
Fakta
- 443 m²
- Op til 29 personer
- 1.600 kr. pr. m²
Highlights fra kontorhuset
9 fælles mødelokaler med alt udstyr og mulighed for at slå flere rum sammen til ét stort.
I de to store kantiner kan I nyde jeres frokost. Her er det også muligt at afholde events og møder.
Nyd en tur i sauna efter et friskt dyp i kanalen lige ved siden af kontorhuset.
Tag en pause fra dagens opgaver eller nyd frokosten med udsigt til hav, skov og by.
Michelin-restauranten Substans holder til på 10. sal om aftenen. Om dagen er loungen til jer og jeres gæster
Parkeringskælder under Pakhusene, hvor kunder nemt kan parkere, og som lejer kan man leje parkeringspladser.
Kontor på Aarhus Ø, hvor arbejde og livsstil mødes
Aarhus Ø er for virksomheder, der vil placere sig dér, hvor moderne erhvervsliv møder arkitektur og byliv. Restauranter, specialbutikker, kultur og aktiviteter er lige uden for døren og bidrager til en attraktiv og inspirerende arbejdsdag. Tilgængeligheden er god med nem parkering, bus tæt på, Letbanen i nærområdet og kun få minutter til midtbyen på cykel.
En del af The Union
The Union har servicerede kontorhuse på attraktive adresser i København, Aarhus og Odense. Med PFA i ryggen skaber vi sunde rammer for jeres virksomhed og medarbejdere.
Vi driver kontorhuse med omtanke, så det er nemt for jer at give både den økonomiske og menneskelige bundlinje et sundt løft. Hos os flytter I ind på fleksible lejevilkår og deler attraktive faciliteter, services (og regningen) med andre virksomheder.
