Nyt værktøj hjælper ledere med at skabe trivsel i organisationen
Interview med Rikke Bay Haaber, chef for strategisk sundhed i PFA.
For 3.500 år siden havde kvinder masser af magt i samfundet
Kvinders position i samfundet blev lukket ned i Middelalderen. Men inden da havde både mænd og kvinder adgang til magt, og den diversitet kan vi gentænke igen – til stor gavn for både kvinder, mænd, virksomheder og samfund.
Foto: Tobias Nicolai
Jeanette Varberg samler på undtagelser.
Som arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet gransker hun fortiden for at spinde en tråd til nutiden, og her viser det sig, at undtagelser er spændende at samle på. For når de er mange nok, bliver undtagelserne til nye indsigter, som kan hjælpe os i dag.
”Selvom vi aldrig har haft et matriarkat, så har patriarkatet historisk været blødt mere op, og der har mange steder i historien været mere plads til, at kvinder havde betydning og noget at skulle have sagt. Så hvis vi lykkes med at opnå mere ligestilling i dag, vender vi tilbage til noget gammelt, og det er der en melodi i. For så bliver det ikke et spørgsmål om, hvad du og jeg mener om ligestilling, men om hvordan øget ligestilling historisk set har hjulpet os til at klare os godt,” forklarer hun.
Foto: Tobias Nicolai
Om Jeanette Varberg
Jeanette Varberg er arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet. Hun beskæftiger sig med at koble forhistorien til nutiden, hvor især kvinderne i oldtiden kan hjælpe os i dag.
Foto: Tobias Nicolai
Vores magthistorie er meget nuanceret
I anledning af kvindernes internationale kampdag den 8. marts er det derfor oplagt at sætte fokus på at omdefinere måden, vi skriver historie på i dag – og give kvinderne en mere synlig og aktiv plads.
”Hvis vi tænker på de årstal, som vi hæfter historien op på, så er det ofte krige og erobringer, der er båret af vrede og aggressive manddomsfortællinger. Men der er masser af historiske eksempler på, at både kvinder og mænd har haft adgang til magt, og derfor er det så vigtigt at have andre, parallelle fortællinger, hvor kvinder har haft lige så stor betydning som mænd,” siger Jeanette Varberg.
Et amerikansk forskerhold har f.eks. vist, at hulemalerier i Sydfrankrig under den sidste istid er frembragt af kvindehænder, hvilket fuldstændig ændrer opfattelsen af, at de første kunstnere i verdenshistorien var mænd.
Grave i Sydamerika viser, at piger var storvildtjægere i Jægerstenalderen, og at kvinder kunne lede ceremonier i Bronzealderen. Og kvindegrave fra Vikingetiden har også været fyldt med våben. Alt i alt vidner det om, at kvinder har haft en anden social status end den historie, vi ynder at fortælle; nemlig at kvinder har stået under manden og passet hus og hjem.
”Helt op til Vikingetiden havde kvinder en stemme i samfundet. Men da kristendommen kommer til Norden i begyndelsen af Middelalderen, stopper kvinder med at have en offentlig stemme og bliver hensat til hjemmet. Og siden har dét været den dominerende historie,” siger Jeanette Varberg.
Tilmeld nyhedsbrev
Få viden og inspiration direkte i indbakken
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv opdateret med ny viden og inspiration til at drive en sund forretning. Lige fra dybdegående ekspertinterviews og virksomhedsportrætter til velskrevne artikler om vores om vores services og faciliteter samt aktuelle tendenser.
Vores antagelser skal erstattes af videnskab
Men hvis vi vil klare os bedst muligt som individer og samfund, er vi nødt til at udfordre den fortælling. For både mænd og kvinder har brug for noget at spejle sig i, og historien viser os også, at der er god grund til at dele magten: Da vi var jægere og samlere efter den sidste istid, skulle både mænd og kvinder kunne sy og jage, for hvis en af dem døde, så kunne den anden overleve. Alligevel dominerer et forældet køns- og historiesyn ifølge Jeanette Varberg, som med endnu et historisk eksempel opfordrer til, at vi finder alternativer baseret på videnskab frem for antagelser: I det nordlige Skåne fandt man i 1930’erne et skelet, der blev kaldt Fiskeren, fordi knoglerne blev fundet sammen med forskellige fiskeredskaber. Men da en ny teknologi årtier senere viste, at skelettet havde født ni børn og derfor måtte være en kvinde, blev det omdøbt til Moderen.
”Det viser med al tydelighed, at vi er forudindtagede, og de automatreaktioner er vi nødt til at rykke på, hvis vi skal rykke os,” fastslår Jeanette Varberg.
Vores nye fortælling er for alle
For vi ved fra både historie og nutidig forskning, at diversitet er en stor fordel. F.eks. medvirker stor forskelligartethed blandt kollegaer til social samhørighed og trivsel i teams. Vi ved også, at erhvervslivet med fordel kan tænke mere i ligestilling og diversitet for at understøtte innovationen i forretningen, for diversitet i organisationer gør dem ikke bare mere innovative, men også bedre til at omsætte nye idéer til praksis. Og vi har forskningsmæssigt belæg for, at en højere andel kvinder i direktioner har en positiv og signifikant effekt på virksomhedernes performance. Derfor skal vi hen til at sted, hvor vi ser diversitet som en selvfølge i stedet for noget, vi skal kæmpe for.
FAKTA
Sådan kan vi bruge historien til at opnå mere ligestilling i dag
- Historisk har både kvinder og mænd haft adgang til magt, og det har gennem historien hjulpet os til at klare os godt som mennesker og samfund
- Hvis vi vil klare os bedst muligt i dag, skal vi omskrive et forældet køns- og historiesyn – f.eks. ved at lade kompetencer komme før køn.
- På rejsen mod øget ligestilling skal vi huske at tage mænds udfordringer lige så seriøst som kvinders. For mænd dominerer både i toppen og bunden af samfundet. Så selv om der er flere mænd i ledelser og bestyrelser end kvinder, så klarer mænd sig generelt dårligt på en lang række parametre. De klarer sig dårligere i uddannelsessystemet, dør tidligere, begår oftere selvmord, og hvis de mister deres arbejde eller bliver skilt, bliver de ramt langt hårdere end kvinder. Måske er det også derfor, at mere end tre fjerdedele af socialt udsatte hjemløse og misbrugere er mænd.
Kilde: Jeanette Varberg og Berlingske
”Vi mangler stadig i bestyrelser, topledelser og offentlighed, at flere kvinder tør træde ind på scenen og tage ordet, som de også har gjort historisk. Og at de bliver givet plads til at gøre det, så kompetencer kommer før køn. Når det kunne lade sig gøre i Vikingetiden, kan det selvfølgelig også lade sig gøre i dag,” siger Jeanette Varberg.
Selvom der heldigvis allerede er en bevægelse i gang, tror Jeanette Varberg, at det er en holdningsændring, der tager generationer. Undervejs er det vigtigt ikke at give op og huske på, at både mænd og kvinder skal kunne spejle sig i den nye fortælling.
”Mænd er jo ikke kun erobrere. Og meget ofte er deres problemer ikke en del af ligestillingsdebatten. Men de er jo lige så vigtige, for det kan godt være, at mænd dominerer i toppen af samfundet, men de dominerer også i bunden. Så mænds udfordringer skal selvfølgelig tages lige så alvorligt som kvinders,” påpeger Jeanette Varberg.
Vores historie skal skrives anderledes
Som arkæolog ved hun, at man skal være tålmodig. Men når vi nu ved, at begge køn vinder, når vi deles om magten og opgaverne, synes hun alligevel godt, at vi kunne sætte lidt mere fut under forandringerne.
”Når mænd udgør hovedparten af medlemmerne i en bestyrelse, er der meget lille chance for, at de peger på en kvinde, når der skal rekrutteres nye medlemmer, selvom det ville give en bedre bestyrelse. Derfor kan en mulighed være at se, hvad kvoter kunne gøre for at bryde med norm og sædvane. Måske kan det være en starthjælp, som kan bringe os på niveau med vores nabolande ift. ligestilling. For når kvinderne først er inde i bestyrelserne, kan de trække deres netværk ind, og så behøver vi ikke slet kvoter,” siger Jeanette Varberg og tilføjer:
”Når en teenagepige kunne nedlægge en mammut med kløgt, spyd og styrke i istiden, så kan unge kvinder i dag også frygtløst kaste sig igennem glaslofterne til magtens kontorer. Men det kræver, at vi gentænker den måde, vi skriver vores historie på.”
ACTIONCARD
Hvad kan du som leder gøre for at fremme diversitet?
- Hav strategisk fokus – alt efter om fokus er marked, virksomhed eller medarbejdere, så er det ikke sikkert, at køn, alder og nationalitet er lige vigtige rent strategisk. Så vælg dine diversitetsparametre ud og fokuser på dem, der understøtter din strategi.
- Mål på det – hvis diversitet skal blive andet end en symbolsk indsats, gælder det om at måle på jeres forskellige diversitetsparametre og koble den performance på alle ledere, så deres incitamentsstruktur er koblet op på diversitetsbalancen.
- Rekrutter klogt – når diversiteten skal sikres, gælder det om at lave kloge benchmarks op imod de uddannelser, som I rekrutterer fra. Er der kun 10 pct. kvinder på de uddannelser, kandidaterne kommer fra, skal målene tilpasses hertil. På samme måde er det vigtigt, at stillingsannoncer bruger de ord og den tilgang, der matcher med, hvad der appellerer til hhv. kvinder og mænd – her kan AI være en stor hjælp. Og endelig er det vigtigt, at der bliver koblet forskellige interne profiler på rekrutteringsinterviewene, så dem, der ikke ligner dig, også møder de kommende kandidater.
- Skab psykologisk tryghed – diversitet har ingen værdi i sig selv, det sker først når diversiteten kobles med psykologisk tryghed, for ellers tør vi ikke inkludere diversiteten. Så hvis du som leder ikke evner at skabe psykologisk tryghed, så forsvinder kandidaten igen.
- Husk volumen – hvis diversitet skal have en effekt, skal minoriteten udgøre min. 30 pct. Så taler vi kvinder i ledergrupper, skal 3 ud af 10 være kvinder, før deres stemme får den plads, der skaber reel diversitet – så diversitet er ikke lineær.
- Etabler netværk – skab netværk i virksomheden, så minoriteterne kobles sammen, så de både føler sig og også reelt står stærkere i organisationen.
Kilde: Thomas Lange, leder, ledelseskonsulent og erhvervspsykolog i AS3 Transition
Måske vil du også kunne lide....
Sådan får I succes med den hybride arbejdsplads
Interview med Cynthia Koetsier-Beerten, landechef for Cisco Danmark
For 3.500 år siden havde kvinder masser af magt i samfundet
Interview med Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet