Neuroæstetik som nøglen til at skabe trivsel og produktivitet
Interview med Line Brockmann Juhl, Marketing Director hos Muuto
Neuroæstetik som nøglen til at skabe trivsel og produktivitet
Det kan måles i hjernen og kroppen, når vi føler os godt tilpas i et rum. Derfor er det relevant at arbejde med indsigterne fra neuroæstetikken, i forbindelse med indretningen af kontormiljøer for at understøtte trivsel og produktivitet.
Sådan fremmer æstetik trivsel, velvære og produktivitet
Musikere ved det. Kunstnere ved det. Arkitekter ved det. Og psykologer ved det: At vi intuitivt reagerer på de input, vi får – fra musik, kunst og andre mennesker
Men forskning viser, at vi faktisk også i høj grad helt ubevidst bliver påvirkede af de rum, vi er i.
”Der findes ikke et neutralt rum. For om vi vil det eller ej, kan vi ikke adskille os fra de rum, vi opholder os i, og derfor heller ikke fra, om de gør noget godt for os eller ej. Når vi samtidig tilbringer 90 pct. af vores tid i bygninger, bliver det pludselig afgørende at forstå, hvad vi kan gøre for at have det så godt som muligt i de rum, vi er i – både når vi er på arbejde og derhjemme,” siger Line Brockmann Juhl.
Hun er Marketing Director hos designvirksomheden Muuto, der designer både møbler, belysning og accessoires ud fra ønsket om at skabe atmosfæriske rum, hvor man har lyst til at være.
”Som en del af det arbejde har vi de senere år udforsket principperne fra neuroæstetikken; et forskningsfelt, vi stødte på første gang, da vi i 2019 lavede en udstilling i Milano sammen med Google og Johns Hopkins University, som undersøgte, hvordan vores kroppe reagerer på forskellige æstetiske oplevelser,” fortæller Line Brockmann Juhl.
”Vi har lært at optimere alt omkring os – undtagen de rum, vi opholder os i. Men vores velvære begynder netop dér.
Neuroæstetikken er et tværfagligt forskningsfelt i krydsfeltet mellem hjerneforskning, æstetik og eksperimentel psykologi. Feltet undersøger, hvordan æstetiske oplevelser – som kunst, musik, dans og design – påvirker vores hjerne, krop og adfærd. Hvor man tidligere fokuserede på kunstens virkning, udforskes i dag også, hvordan æstetik i omgivelser og indretning kan fremme trivsel, velvære og produktivitet.
Vores sanser reagerer på indretning
På udstillingen i Milano indrettede Muuto, Google og Johns Hopkins University tre vidt forskellige rum; et naturligt (med naturmaterialer som træ), et legende (med optimistisk, farverig indretning) og et mere elegant og raffineret rum (med læder og marmor). De besøgende blev så udstyret med et armbånd, som kunne fastslå, hvordan puls, hjerterytme og andre autonome reaktioner blev påvirket af de forskellige rum.
” Her så vi, hvordan vores sanser scanner det miljø, vi er i, og fortæller vores krop, hvorvidt det er rart eller ej,” siger Line Brockmann Juhl.
Med hjælp fra Susan Magsamen, adm. dir. for laboratoriet International Arts + Mind Lab på Johns Hopkins University, som samler hjerneforskere og praktikere for at blive klogere på vores reaktioner på kunst, arkitektur og andre æstetiske oplevelser, begyndte Muuto efterfølgende at konkretisere, hvilke principper fra neuroæstetikken, vi kan tage med ind i indretningen, så vi skaber rum, vi har lyst til at være i.
”Ser vi på indretning, arbejder vi med 5 grundlæggende principper, taktilitet og form, belysning, naturen samt farver,” opsummerer Line Brockmann Juhl.
Muuto designer både møbler, belysning og accessoires ud fra ønsket om at skabe atmosfæriske rum, hvor man har lyst til at være.
Indret med forskellige zoner til forskellige funktioner
Taktilitet vedrører vores følesans og opfattelse af, hvordan vi forestiller os, det vil være at røre forskellige elementer i et rum, hvilket hænger sammen med form. F.eks. aflæser vi afrundende former som mere rare end skarpe kanter – ligesom når vi ser en rundet sten på stranden og får lyst til at tage den op. Skarpe kanter er ikke lige så rart, ligesom stofoverflader er mere interessante for os end hvid laminat. Når vi kan gå på opdagelse i en rigdom af mønstre, tekstiler og strukturer, pirrer det vores sanser på en anden måde, end hvis der er skinnende overflader og skarpe kontraster i et rum.
”Der er ikke noget, som er bedre end andet. Men det er vigtigt at være bevidst om, hvad vi kan påvirke, så vi indretter forskellige zoner på arbejdspladsen, der understøtter rummets funktion; skal rummet bruges til at brainstorme, arbejde fokuseret, stresse af eller holde møde – og hvad er så vigtigt i hvert enkelt tilfælde?” siger Line Brockmann Juhl.
Når det gælder belysning, er det vigtigt at kende de såkaldte cirkadiske rytmer, som er de fysiske, mentale og adfærdsmæssige ændringer i kroppen, der følger en 24-timers cyklus, styret af et indre biologisk ur. Det påvirker kroppen, hvis der er for mørkt i et rum, mens så meget dagslys som muligt er afgørende for, at kroppen ved, hvornår på dagen vi er.
Overført til kontorindretning gælder det om at tilbyde så meget dagslys som muligt og bruge mange forskellige typer lamper, som passer til den stemning, vi vil sætte; jo mere oppe på dupperne, vi har brug for at være, jo mere generel oven belysning skal der være. Og i de zoner, hvor vi har brug for at være lidt mere afslappede, kan det være en god ide med f.eks. pendler og andet blødere lys. ”På den måde kan vi skabe en hjemlig følelse på kontoret og arbejdspladsen, som er godt for kroppen, når vi skal geare ned,” forklarer Line Brockmann Juhl.
Når vi omgiver os med materialer, lys og former, der taler til sanserne, minder vi kroppen om, at vi er mennesker – ikke maskiner.”
Naturlige materialer får os til at føle os hjemme
Desuden er vi mennesker stærkt forbundet til naturen, som er dér, vi biologiske set føler os mest hjemme.
”I et evolutionært perspektiv er det kun ganske nyligt, vi er begyndt at bo indenfor. Gennem størstedelen af menneskets historie har vi levet ude i naturen, og derfor er vores hjerner stadig dybt forbundet til den. Det ses helt konkret ved, at vores stresshormoner falder markant, blot vi opholder os 20 minutter i en skov,” siger Line Brockmann Juhl.
Derfor er det vigtigt at indrette attraktive udeområder på arbejdspladsen, så det er muligt at holde pause, møde eller frokost udenfor, hvor vi kan se himlen, mærke vinden, dufte græsset og høre fuglene, fordi det fortæller vores nervesystem: tag det roligt, du er hjemme nu. Men heldigvis kan vi også tage meget med ind i indretningen af vores kontorbygninger, fordi kroppen er så smart indrettet, at den kan genkende naturlige materialer som eksempelvis træ.
”Det er næsten lige så godt som at være ude. Træmaterialer har en naturlig patinering med variation i farve og overflade, som kroppen genkender og reagerer positivt på,” fortæller Line Brockmann Juhl.
Også farver har kæmpe indvirkning på, hvordan vi oplever et rum – både farverne i sig selv, men også kontrasterne til dem.
”Farver er langt mere end æstetik – de påvirker, hvordan vi har det i et rum. Videnskabelig forskning viser, at bestemte nuancer kan skabe alt fra ro til energi og fokus. Faktisk peger studier på, at op mod 90 procent af vores første indtryk af et objekt er baseret på farven alene – et tydeligt bevis på, hvor stærkt farver former vores oplevelse,” siger Line Brockmann Juhl.
Tilmeld nyhedsbrev
Få viden og inspiration direkte i indbakken
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv opdateret med ny viden og inspiration til at drive en sund forretning. Lige fra dybdegående ekspertinterviews og virksomhedsportrætter til velskrevne artikler om vores om vores services og faciliteter samt aktuelle tendenser.
Interesse for indretning betaler sig
Hun understreger, at der ikke er én rigtig måde at gøre tingene på, hvilket også viste sig ved, at de tre rum i Milano fik lige mange stemmer fra publikum, selv om de var meget forskellige.
”Det stemmer jo fint overens med, at vi alle har miljøer, hvor vi instinktivt føler os godt tilpas – uanset om det er et bestemt rum, et sted i naturen eller endda en bestemt opstilling af møbler. Nøglen er at forstå, hvad der får disse rum til at føles rigtige for os,” siger hun.
Derfor undrer det hende også, hvor mange ressourcer der bliver brugt på indretning af kontormiljøer, uden at man undersøger, hvordan medarbejderne har det i rummene bagefter; så man ved, om indretningen understøtter det, der er formålet med rummene.
”I den tid, vi lever i, hvor alt skal optimeres og gå hurtigere – fra kost og motion til søvn – er det egentlig besynderligt, at vi ikke interesserer os lidt mere for, hvordan vi bor, eller hvordan vores kontorer ser ud. Der er så meget, vi faktisk kan påvirke i en positiv retning,” siger hun.
ACTIONCARD
Sådan skaber du et kontormiljø, der understøtter trivsel og produktivitet
Skab variation med følesans og former: Anvend forskellige teksturer og materialer som træ, stof og glatte overflader for at stimulere sanserne. Indret med afrundede og bløde former i møbler og elementer, da disse virker mere indbydende og behagelige end skarpe kontraster og kantede strukturer.
Optimér lysindfaldet: Udnyt naturlige lyskilder for at maksimere dagslyset. Suppler med bløde lyseffekter og justerbar belysning, der følger kroppens cirkadiske rytmer. Det understøtter energiniveauet og skaber en behagelig atmosfære, både til fokuseret arbejde og afslapning.
Del arbejdsområder op i zoner: Indret kontoret med forskellige områder, der understøtter varierende aktiviteter som fokuseret arbejde, samarbejde, afslapning og kreative processer. Hver zone kan have sin egen æstetik, stemning og funktion, hvilket gør det lettere for medarbejdere at tilpasse arbejdsdagen efter behov
Farvestrategi: Brug farver målrettet til de forskellige zoner, for eksempel rolige nuancer til fokus-zoner og energigivende farver til brainstorm-zoner. Det rette farvevalg understøtter trivsel, produktivitet og en behagelig atmosfære i kontormiljøet.
Måske vil du også kunne lide....
America First: En dyster tid, men grund til optimisme
Torsten Jansen, USA-kommentator på TV2 og Associeret Partner i Lead Agency.
Diversitet i virksomheder skal drives fra toppen – sådan gør du
Benedikte Løje, forperson i den frivillige interesseorganisation Kvindeøkonomien og Executive Assistant i Novo Nordisk