Opråb til store virksomheder: Tag det bedste fra de små og genopfind jer selv
Bureaukratiske systemer er gift for store organisationer. Skal de genopfinde sig selv og have en chance i morgendagens innovation, kræver det i stedet fokus på tillid og relationer.
- 12. juli 2023
Vi ved det godt.
Fra vores egen familie og fra årtiers forskning: At tillid og relationer er helt og aldeles afgørende for, at mennesker vokser, lærer, trives – og bidrager.
”I familier udbygger vi lige så stille tilliden til vores børn. Tilliden til, at de kan finde hjem fra skole, tage bussen selv, planlægge deres store opgave på ungdomsuddannelsen, gøre rent i deres lejlighed, når de flytter hjemmefra osv.
Lige så stille får vi dem trænet til at kunne klare sig i verden og bidrage med det, der er deres.
Og det er altid nyt og interessant at opleve, hvad de kommer med, fordi de altid kommer med noget andet end det, vi selv kunne finde på,” siger kultursociolog Emilia van Hauen.
Forældrene, skolen og markedet har opdraget vores unge til at være hierarkiløse og kreative, og i høj grad være drevet af mening og formål. Det må virksomheder tage højde for, siger kultursociolog Emilia van Hauen.
Foto: Miklos Szabo.
Derfor mener hun også, det er tragisk, at rigtig mange – især store – virksomheder stadig er styret af økonomiske KPI’ere, hvor der er fokus på effektivitet og optimering frem for relationer, som er en forudsætning for tillid, som igen er en forudsætning for innovation.
”Vi ved, at sunde og lykkelige mennesker er dem, der får gode ideer og skaber overskud. Så hvis jeg var en stor virksomhed, ville jeg først og fremmest arbejde med tilliden til og mellem mine medarbejderne. Jeg ville arbejde med at sætte systemerne mere fri og højne autonomien hos medarbejdere, fordi jeg har tillid til, at de godt kan gøre det, der skal til for at skabe gode resultater,” siger Emilia van Hauen, der har holdt mere end 1.800 foredrag for bl.a. bestyrelser og erhvervsledere.
Resonansen mangler
De leder alle sammen efter et password til innovationsskatkammeret, som skal gøre dem i stand til at imødegå forretningens sårbarhed ift. fastholdelse og rekruttering samt truslen fra tech-platforme, som risikerer at gøre deres produkter overflødige.
Hvorfor var det ikke Salling Group, der opfandt Too Good To Go, Gyldendal der lancerede Mofibo, eller advokatbranchen der bragte Air Help til markedet? Og hvorfor vinder Falck ikke alle ambulanceudbud, når virksomheden har kørt ambulance i bogstaveligt talt 117 år?
”Der er meget, der tyder på, at de glipper chancen, fordi de ikke er hurtige nok til at respondere på det, der foregår omkring dem. Ofte skyldes det, at store virksomheder arbejder inden for nogle meget tunge systemer, der kan komme til at dræbe kreativiteten og dermed – i sidste ende – væksten,” siger Emilia van Hauen.
Et typisk eksempel er, når kunder ringer, skriver eller på anden måde henvender sig til en virksomhed med et problem og får at vide, at ”det kan vores system ikke håndtere”. Nej, det kan godt være, men nu står der altså en kunde og har brug for noget fleksibilitet.
”Selv om teknologien skulle sætte os fri, er hele den menneskelige, relationelle dimension på mange måder blevet mindre og mindre. I stedet føler flere og flere sig dehumaniserede; som tandhjul i en stor mekanisk maskine, hvor de ikke har noget at skulle have sagt, fordi mennesket nu er til for systemet, selv om det var systemet, der skulle være til for mennesket,” siger Emilia van Hauen.
Tilmeld nyhedsbrev
Få viden og inspiration direkte i indbakken
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv opdateret med ny viden og inspiration til at drive en sund forretning. Lige fra dybdegående ekspertinterviews og virksomhedsportrætter til velskrevne artikler om vores om vores services og faciliteter samt aktuelle tendenser.
Frie hænder
Problemet med systemer er, at de ikke er levende. Dvs. at de ikke følger med udviklingen. Men det gør mennesker, det gør liv.
”Liv er dynamisk og flytter sig hele tiden. Og det er clashet mellem stilstand/system og liv/menneske, der ofte er årsag til, at det går galt for de store virksomheder,” siger Emilia van Hauen.
En undtagelse, hun kan komme i tanke om, er, da Danske Bank lancerede Mobilepay, hvilket hun bemærkede, fordi Danske Bank netop satte kreativiteten fri uden for deres eget system.
Det interessante var nemlig, at Danske Bank dengang – i 2012 – for det første satte en helt ny mand i spidsen for at sørge for, at Danske Bank kom først med en mobil betalingsløsning.
At han fik hjælp fra en gruppe, der også talte eksterne konsulenter ift. forretningsudvikling, IT og kommunikation.
Og at de arbejdede i dyb hemmelighed uden for organisationen, så gruppen reelt fungerede som en mindre startup-virksomhed, der begyndte med fra scratch at tænke over, hvordan kundeoplevelsen skulle være.
Liv er dynamisk og flytter sig hele tiden. Og det er clashet mellem stilstand/system og liv/menneske, der ofte er årsag til, at det går galt for de store virksomheder
”Der er ikke én opskrift på, hvordan store organisationer kan lykkes fremover. Men sikkert er det, at frie hænder til at skabe løsninger, som ikke på forhånd er bestemt til at passe ind i et system, og i stedet kan ske inden for en kreativ ramme, er en del af løsningen.
Derfor ville jeg også til enhver tid lave små grupper i det store system, som kan sørge for den helt nødvendige autonomi og opbygning af personlige relationer. Vi skal jo huske, at tillid er medfødt, hvorimod mistillid er tillært,” siger Emilia van Hauen.
Actioncard
Sådan kan store virksomheder arbejde med at tage det bedste fra de små
Sæt medarbejderne fri til at skabe løsninger, som ikke på forhånd er bestemt til at passe ind i et system, og i stedet kan ske inden for en kreativ ramme
Flyt fokus fra økonomiske KPI’ere til relationer, som er en forudsætning for tillid, som igen er en forudsætning for innovation
Spørg jer selv, om professionalisering udelukkende handler om at øge effektiviteten og maksimere ressourcerne? Eller om det i virkeligheden handler om at have en større grad af menneskelig fleksibilitet og relationer, som kan danne baggrund for ægte innovation
Et nationalt relationsindeks
Hun har ofte plæderet for, at vi i stedet for et BNP burde have et NRI. Et Nationalt Relations Index, der måler det, som grundlægger menneskers lykke og sundhed. For når det er på plads, falder alt det andet også på plads.
”Præmissen for et godt samfund må være, at det er til for menneskene – og ikke for systemerne og økonomien. Så når vi i organisationerne kigger på os selv som maskinelle ressourcer frem for mennesker, så starter vi det forkerte sted. Især fordi vi ikke opfinder noget nyt, hvis ikke vi frisætter menneskene i systemerne,” siger Emilia van Hauen.
Derudover er det også bydende nødvendigt at genopfinde sig selv, hvis man vil være i stand til at få fat på den næste generation af arbejdskraft.
”Da Generation X, dvs. dem, der var unge i 80’erne og 90’erne, var unge, var stort godt. Men sådan er det ikke i dag, hvor stort opfattes som tungt og ufleksibelt for en generation, der søger indflydelse og relationer for at trives,” forklarer Emilia van Hauen.
Det skyldes, at vi har opdraget de unge i det, man kalder et familiedemokrati, hvor de, fra de var temmelig små, er blevet inddraget i familiens, vuggestuens, skolens og fodboldklubbens beslutninger, så de både er blevet trænet i at tage beslutninger og samtidig har været vant til at have en meget nær relation med fokus på følelser.
Actioncard
Actioncard
• Flyt fokus fra økonomiske KPI’ere til relationer, som er en forudsætning for tillid, som igen er en forudsætning for innovation
• Spørg jer selv, om professionalisering udelukkende handler om at øge effektiviteten og maksimere ressourcerne? Eller om det i virkeligheden handler om at have en større grad af menneskelig fleksibilitet og relationer, som kan danne baggrund for ægte innovation
”Så vi har sendt en generation ud, der stoler meget på egen skaberkraft, som er vant til at blive inddraget i gruppens beslutninger, og som forventer en nær relation til de mennesker, de skal arbejde sammen med. Og at sætte det op imod tunge, rigide systemer, det er virkelig et dårligt match,” konstaterer Emilia van Hauen og tilføjer:
”Vi skal tænke på, hvorfor så mange unge har så stor lyst til at følge influencere. Det har de, fordi de oplever, at det er personligt og relationelt.”
Og hvor stiller det så virksomhederne? Hvad skal de gøre for også at være relevante i morgen? For alle chefer ved jo godt, at de skal vise tillid til medarbejderne og skabe en relation til kunderne. Men hvordan kommer den viden ud i organisationen og bliver levende?
”Du bliver nødt til at sætte folk fri. At oprette mindre enheder kan være en mulighed, men indvendingen kan være, at en masse små systemer ikke er effektive nok, og så er det en gordisk knude. Det vigtigste spørgsmål at stille er nok, om professionalisering udelukkende handler om at øge effektiviteten og maksimere ressourcerne. Eller om professionalisering i virkeligheden handler om at have en større grad af menneskelig fleksibilitet og relationer, som kan danne baggrund for ægte innovation?”
Se flere artikler
Tilmeld nyhedsbrev
Få viden og inspiration direkte i indbakken
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv opdateret med ny viden og inspiration til at drive en sund forretning. Lige fra dybdegående ekspertinterviews og virksomhedsportrætter til velskrevne artikler om vores om vores services og faciliteter samt aktuelle tendenser.