Nye trends for fremtidens kontor

Det gængse kontormiljø med lukkede døre og endeløse rækker af hævesænkeborde er dødt. I stedet omfavner fremtidens kontor vores nye måde at arbejde på, som er hjemligt, fleksibelt og fælles.

Efter corona har vi opdaget, trænet og vænnet os til, at vi kan arbejde alle steder fra. Flere har endda fået den fleksibilitet at arbejde hjemmefra et par dage om ugen.

Derfor skal fremtidens arbejdspladser gøre det attraktivt for medarbejderne at møde fysisk ind på kontoret – både for deres og virksomhedens skyld. Vi ved nemlig, at vi trives langt bedre, når vi har de daglige, uformelle samtaler og stærke sociale relationer med vores kollegaer. Og medarbejdere i trivsel er mere effektive, mindre syge og nemmere at fastholde.

Læs også vores guide: Sådan øger I jeres medarbejdertrivsel med inspirerende faciliteter

Fremtidens arbejdsplads giver en hjemlig følelse

Lysten til komme hen på kontoret frem for at arbejde hjemme ved spisebordet afhænger i høj grad af indretningen. Her skal fremtidens kontorlokaler give en hjemlig følelse og gøres til et socialt rum, hvor vi har lyst til at tage hen. Det kræver aktivitetsbaseret indretning, hvor der både tages hensyn til den enkeltes måde at arbejde bedst på og samtidig åbnes op for samarbejde.

Loungeområde i kontorhotel med bløde lænestole og tæpper i afdæmpede farver. På bordet står friske blomster.
Kontor med arbejdspladser og lounnge

Derfor skal der være forskellige oaser, hvor medarbejderne kan søge hen til i løbet af dagen, og som omfavner alt det, vi laver i løbet af arbejdsdagen: Mens et skrivebord kan være det perfekte sted at arbejde for den ene, kan en sofa betrukket med bløde tekstiler være svaret for en anden. Nogle vil have brug for at få lov til at sætte sig det samme sted hver dag, andre vil have behov for at skifte mellem rum og samarbejdsrelationer.

Skal vi hjælpe dig med at afdække jeres behov?

Fremtidens kontorlokaler er fleksible og fælles

For at rumme alle medarbejdernes forskellige behov skal vi gentænke de kvadratmeter, vi har.

Vi skal skabe fleksible og fælles rum, så der ikke blot er lange togkupeer af skriveborde, men zoner, vi kan søge ud i, alt efter hvad vi har brug for:

Lounge med bløde møbler og store planter

Lounges: Løser vi bedst en opgave, mens der er andre omkring os, er et loungeområde et perfekt sted at slå sig ned.

Mødecenter med mange forskellige mødelokaler til forskellige formål

Møderum og telefonbokse: Har vi brug for at trække os tilbage i et fortroligt onlinemøde, kan vi lukke døren til et mindre møderum.

Kantine med lækker indretning i café-stil

Kantine: Og har vi brug for at bevæge os for at få nye ideer, kan vi gå ned i kantinen og holde møde frem for, at den kun bliver brugt to timer om dagen til at spise i.

Det er især vigtigt for at tiltrække og fastholde de nye generationer. For dem er arbejde nemlig noget, man gør. Om det er derhjemme, på farten eller på kontoret er ret lige meget – så længe der er Wi-Fi.

Og derfor bliver vi nødt til at skille os af med den gammeldags måde at se et kontormiljø på og omfavne nye måder at arbejde på i fremtidens kontor: En inspirerende indretning, der både er hjemlig, fleksibel og fælles.

Kontor med arbejdspladser og mødelokale med gardin