Kontorhuse med fokus på ressourcebesparelser og sociale fællesskaber

I The Union bliver lejerne en del af et fællesskab, der har fokus på ressourcebesparelser, og som handler om at balancere mellem økonomisk vækst, sunde arbejdspladser og positiv indflydelse på klimaet. Der er lagt stor vægt på deleøkonomiaspektet, hvor virksomhederne deler kantine, mødelokaler, badefaciliteter m.m.

Effektiv brug af kontoret

Virksomhederne i The Union bliver tilbudt at få installeret digitale sensorer, der giver dem muligheden for at kunne følge med i, hvor meget deres arbejdspladser, kontorpladser og møderum bliver brugt og hvornår. Dette er helt essentielt, hvis man ønsker at arbejde aktivitetsbaseret, samt gør at virksomhederne kan vokse uden at skulle finde nye lokaler.

Den billigste og mest bæredygtige kvadratmeter er den, der ikke bliver bygget. Derfor vil vi hjælpe vores lejere til at finde ud af, hvor mange kontorpladser de rent faktisk har brug for gennem digital monitorering. På den måde undgås det, at lejerne skal betale for kontorpladser, de ikke har brug for. Det lyder måske high tech, men er i virkeligheden gammeldags sund fornuft.

DGNB
porteføljecertificering

Ejendommene i The Union er en del af en stor erhvervsportefølje, der er DGNB porteføljecertificeret, og dermed har PFA Pension som investor forpligtet sig til at arbejde systematisk med miljø- og energiledelse og implementere konkrete initiativer for at reducere porteføljens CO2 aftryk.

De fleste af The Unions kontorhuse er DGNB-certificerede, ligesom alle huse har godt indeklima, god akustik og er udstyret med et ’smart building-system’, der skal sikre, at kontorhusene bliver brugt så effektivt som muligt. Derudover vil alle nybyggede ejendomme som minimum blive DGNB – guld certificeret.

Vi skal
løfte i flok

The Union understøtter de CO2 reduktionsmål, som PFA Pension har sat via medlemskabet i Net Zero Asset Owner Alliance, der tæller over 40 institutionelle investorer med ønsket om at fremme grønne og bæredygtige investeringer for at kunne efterleve Paris-aftalen. PFA Pension har derfor et ambitiøst mål om at reducere CO2 aftrykket for deres danske erhvervsejendomme med 35% for perioden 2019 til 2024.
pfa