Perfekte kontorlejemål dratter ikke ned fra himlen..
Hvis I vil være sikre på at finde et kontorlejemål, som matcher alle jeres behov, skal I huske at komme hele skiven rundt for at ramme plet.
5 ting I skal overveje, når jeres virksomhed skal vælge nyt kontorlejemål
1. Klarlæg jeres tidsperspektiv
Hvis I flytter fra et kontorlejemål, skal I have tjek på udløbsdatoen på jeres nuværende lokaler – eller andre forhold i jeres nuværende lejekontrakt, som gør tiden relevant.
Søger I et lejemål med kort binding, som f.eks. 3-6 måneder i et kontorfællesskab? Eller er I på udkig efter et almindeligt lejemål med op til 5 års binding?
Se vores lejemål i Danmarks største byer
2. Overvej kontorlejemålets beliggenhed
Når I har fundet et favoritområde, så find ud af hvilke andre virksomheder, der er i området eller i det hus, I overvejer at flytte ind i. Måske er der kunder eller potentielle kunder iblandt de nuværende beboere. Det kan også være en gode ide at tjekke transportmulighederne i området, og om der er mulighed for at parkere ved lokalerne. Er det nemt at komme fra kontorlokalet og ud til jeres kunder? Og kan jeres medarbejdere let komme på arbejde. Uanset hvad så sørg altid for at komme på en rundvisning i de nye lokaler, så I kan se kontorlejemålet med egne øjne.
3. Tænk jeres kultur og arbejdsstil ind i lokalerne
Selv om I er vilde med kontorlokalernes beliggenhed, så skal de også passe til jeres kultur og arbejdsstil. Her skal I f.eks. overveje, om I taler meget i telefon, så det vil være optimalt med små kontorer til hver medarbejder, eller om et åbent kontorlokale vil være det helt rigtige.
I skal tænke over, om I har mange gæster og et stort behov for mødelokaler, eller om de fleste medarbejdere ofte er ude hos jeres kunder eller arbejder hjemmefra, så I kun har brug for 10 pladser, selv om I er 20 medarbejdere. Eller om der skal noget helt tredje til for at understøtte jeres særlige virksomhedskultur. Måske vil I gerne være et sted, hvor I deler faciliteter med andre virksomheder, som I kan spise frokost med, holde julefrokost med eller sparre med om jeres forretning.
Skal vi afklare jeres behov på 15 minutter?
4. Afdæk jeres krav til de fysiske rammer
Når beliggenhed, kultur og arbejdsstil er på plads, skal I overveje jeres krav til de fysiske rammer. Er det hele virksomheden, der skal flytte eller blot en afdeling eller et team? Er det vigtigt, at der er badefaciliteter, ladestandere eller parkeringspladser? Vil I stå for det hele selv, eller har det betydning for jer, at der er mulighed for at dele alt fra mødelokaler, reception og kantine til loungeområder, rengøring og internet.
Hvis services som rengøring, reception, kantineordning og mødelokaler er vigtige for jer, så undersøg, hvad der serveres til frokost, hvordan I bestiller og betaler mødeforplejning, og om de ekstra tjenester er inkluderet i lejeaftalen, eller om I skal betale ekstra for dem.
5. Vækstdrømme
Har I en forventning om hurtig vækst, er det vigtigt at vælge et sted, hvor I nemt kan skalere op og ned for antallet af kvadratmeter.
Har I brug for sparring på vækstrejsen, kan I overveje, om I kan drage fordel af at sidde i et kontorlejemål med en blanding af store og små virksomheder, hvor alle kan lære af hinanden.
Læs også vores guide: “Sådan vælger du de helt rigtige kontorlokaler til jeres virksomhed”